Fastelavnsboller med creme

Dej, fastelavnsboller med creme:
1 dl mælk
50 g gær
125 g smør
1 æg
4 spsk sukker
275 g hvedemel

Creme:
1 æg
2 spsk sukker
2 dl mælk
1½ spsk hvedemel
½ korn fra stang vanilje

Glasur:
100 g florsukker
1 spsk vand

Vejledning:

Dej
Lun mælken i en gryde indtil den er blevet fingervarm. Hæld den i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de resterende ingredienser, men hold lidt mel tilbage. Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med et låg eller forklæde og stil dejen til hævning et lunt sted. Dejen skal stå ca. i ca. 1 time.

Creme
Pisk alle ingredienserne sammen i en gryde. Bring blandingen i kog under piskning, og ved kraftig varme. Kog cremen ved jævn varme, under stadig piskning, i ca. 5 min. Tag den af varmen og kom cremen i en skål. Lad cremen køle af, rør af og til.


Drys mel på bordet og ælt dejen godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Rul dejen ud til en firkantet plade på ca. 40x40cm
Skær dejpladen igennem 3 gange på hver led, så der bliver 16 firkanter af ca. 10x10cm.
Læg ca. 1 spsk creme på hver dejfirkant. Saml dejen om fyldet til små pakker. Klem sammenføjningerne godt sammen således at cremen ikke kan løbe ud. Form pakkerne til boller og stil dem med sammenføjningerne nedad på plader med bagepapir. Lad fastelavnsbollerne efterhæve tildækket i ca. 45 minutter. Bag fastelavnsbollerne midt i ovnen i da. 10 minutter ved 225 grader, og lad dem derefter køle af.


Glasur
Rør florsukker og vand sammen og fordel glasuren på fastelavnsbollerne.

 

 

Find flere spændende opskrifter på fastelavnsboller i vores fastelavnssektion

Køb billigere i England og få fri fragt til Danmark
På den engelske side Amazon kan du f.eks. købe bøger, sko, tøj, legetøj, elektronik, film, spil og meget mere, ofte til en billigere pris end i Danmark.
Hvis det du køber er "Eligible for Free Super Saver Delivery", har du mulighed for at få gratis fragt til Danmark, når du køber for over 25£.
Klik her for at besøge Amazon
 
Indsendt af: Franke

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer!