Mange Gode Opskrifter
de bedste opskrifter til dig!
Ovnstegt dyrekølle
Hovedingredienser, ovnstegt dyrekølle:
salt
peber
75 g smør
2 kg dyrekølle
8 enebær
½ l vildtbouillon
Sauce:
2 dl rødvin
4 spsk koldt vand
25 g smør
salt
peber
4 dl stegesky
2 spsk rønnebærgelé
1½ tsk maizenamel
Puds køllen fri for sener og lignende.
Knus enebærrene i en morter, og gnid derefter køllen med de knuste enebær salt og peber. Fordel også halvdelen af smørret over køllen.
Læg køllen på ovnristen over bradepanden og sæt den i en 225 grader varm ovn i 15 minutter.
Tag den ud og dæmp varmen til 160 grader.
Når temperaturen er dalet hældes vildtbouillonen i bradepanden. Læg resten af smørret over og steg videre i ca. 1 time. Sørg for at der er rigelig væske under stegningen, og dryp flittigt.
Stik kødet med en nål der hvor kødet er tykkest. Saften der kommer ud skal være være svagt rosa, så er kødet det også.
Tag stegen ud og pak den ind i folie og dæk med et viskestykke. Lad derefter køllen hvile i ca 10 minutter, så når varmen at fordele sig ensartet i kødet, og saften bliver hvor den er.
Sauce:
Si stegeskyen over i en gryde. Tilsæt rødvinen. Der skal være mindst 6 dl væske. Lad dette koge et par minutter ved god varme og uden låg.
Rør maizenamel ud i det kolde vand. Hæld det i saucen under omrøring. Lad saucen koge et par minutter.
Opløs rønnebærgelé i saucen og lad den koge op. Smag til med salt og peber.
Udskæring:
Læg et snit langs køllens fladeste side og løs benet med en række små snit. Vrid benet ud. Skær køllen i skiver på tværs af muskelfibrene.
Få mere inspiration til nytårsmad i vores sektion for nytårsopskrifter
Køb billigere i England og få fri fragt til DanmarkPå den engelske side Amazon kan du f.eks. købe bøger, sko, tøj, legetøj, elektronik, film, spil og meget mere, ofte til en billigere pris end i Danmark.
Hvis det du køber er "Eligible for Free Super Saver Delivery", har du mulighed for at få gratis fragt til Danmark, når du køber for over 25£.
Klik her for at besøge Amazon
- Nicoline (66)
- Franke (48)
- kokkepigen (28)
- peddy84 (25)
- Mathilde (24)
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer!