Historien bag fastelavn

Fastelavn eller karneval er en fest, der ligger på grænsen mellem vinteren og foråret. Fastelavnssøndag falder 49 dage før påskesøndag. Ordet fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. Denne faste har og er praktiseret i alle de kristne samfund. Dog står den i dag stærkere hos de ortodokse og katolske kristne end hos de lutherske troende.

Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten, og er det samme som ordet karneval, der dog har udgangspunkt i carne vale, som på latin betyder farvel til kødet.
At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet. Karnevaller var i tidligere tid en højtid hvor folk opførte sig meget løssluppent, og var derfor også kun for voksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest.

Tidligere tiders fastelavnsfester kunne gå voldsomt til. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog katten af tønden, vel at mærke en levende kat. Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har man siden middelalderen symbolsk ombragt katte i hele Europa ved fastelavn. Man mener, at det netop var en kat, det gik ud over i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider. Franskmændene smed de levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, man brændte ved påsketid. Eller også hev man dem ud fra et kirketårn. I Danmark stoppede man kattene i en tønde og slog på den, indtil den gik i stykker. Hvorefter børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste. Tøndeslagningen stammer oprindeligt fra gamle dødsritualer, hvor man slog potter i stykker, for at den døde ikke skulle gå igen. Det var først i 1830-erne hvor det ble slut på at bruge katte i tønden.

Fastelavnsboller og fastelavnsmad

Fastelavnsbollerne stammer samdsynligvis fra Tyskland, hvor man i 1600-tallet kaldte dem "heisswecken" dvs. varmt, rundt bagværk.I 1700- og 1800-erne var fastelavnsboller ikke nødvendigvis noget man bagte selv. Både i by og på land kunne hvedebollerne, som var et særligt lækkeri, købes af omvandrende kagekoner. I de seneste år er fastelavnsboller blevet til wienerbrødsboller ofte fyldt med creme eller flødeskum.

Hos mange-gode-opskrifter.dk finder du en samling af de mest kendte og dejlige fastelavnsboller og fastelavsopskrifter.